Baltic Sea 2020
Logo

EUROPA I AUTOCAMPER

TAG MED OG FÅ EN OPLEVELSE FOR LIVET !

Facebook
Turbilleder
oversigt

START I GRÄNNA

(Sverige):

2. juli


VARIGHED:

22 dage / 4244 km



SLUT I STETTIN:

(Polen)

25.juli


ETAPER / LÆNGSTE:

12 / 467 km



MIDDAGE: 3



CAMPINGPLADSER: 11

AC-PLADSER: 3



TURE: 3




PRIS:

DKK 15.985


ØSTERSØEN RUNDT GENNEM 8 LANDE

En spændende tur op gennem Sverige og ned gennem Finland, hvor vi skal langt ud i de finske skove til en plads med sauna som vi har reserveret. Efter en bådtur i Helsinki sejler vi til Estland hvor vi besøger Tallin, og kører så ned gennem Letland og Litauen hvor vi besøger både Riga og Vilnius. Og senere gennem Polen tilbage til Tyskland.


I Estlands hovedstad Tallin går vi til Centrum og ser hvor Dannebrog faldt ned fra himlen. Og vi spiser en stenaldermiddag på restauranten 'Olde Hansa' midt i byen.


Vi holder tæt på centrum i Letlands hovedstad Riga og går fra pladsen på sightseeing i byen.


På vej til Vilnius besøger vi Kryžių Kalnas - Den kendte Korshøj tæt på Siauliai.


I Litauens hovedstad Vilnius holder vi i udkanten af byen og tager bussen fra pladsen ind til centrum, hvor vi tager på sightseeing i centrum. Vi går ned gennem den gamle smukke bydel til Vilnius Cathedral hvor vi holder frokostpause på Gedimino Prospektas. Her kan man besøge KGB-museet der viser hvordan man behandlede politiske modstandere helt op til 1990. 


På vej til Polen kører vi forbi Trakai-slottet og ser det smukke slot og område.


I Polen holder vi på to dejlige campingpladser bl.a. ved Elblag-kanalen, ned til en sø og i Stettin. Turen slutter på campingpladsen i Stettin (Polen).

Deltagere i 2018 skriver bl.a.:

Endnu en gang mange tak for turen og tak for sidst. En dejlig og spændende tur med masser af oplevelser samt søde og festlige deltagere. Vi gjorde os mange overvejelser og tanker før vi tilmeldte os (sædvanligvis kører vi alene), men hvor har det været en god oplevelse, så vi regner helt sikkert med, at vi ses en anden gang. Mange hilsener M&J


Landkrabbens femte tur med NemCamp er slut! 4 nye lande er føjet til Europa-kortet. 4 hovedstæder, som vi ikke selv ville have opsøgt! Samvær med dejlige mennesker - uden undtagelse! Det er stærkt vanedannende, og man bliver både taknemmelig og glad i låget, når man tænker tilbage på de sidste uger!

Hilsen B&B

KriziusKalnas
Dannebrog